Sådan startede det hele
Fodboldbestyrelsen opfordrede i foråret 2010 Frede Gotthardsen, som er kendt som bl.a. foredragsholder og meget aktiv i Historisk Forening, om at levere et historisk tilbageblik på Løgum I.F.’s historie til loegumfodbold.dk.
Herunder kan du læse Frede’s bidrag, som vel nok vil bringe ny viden til mange af os. Frede er fra 1941, men er stadig aktiv fodboldspiller.
Løgum Idrætsforening af 1968
Når man i dag af en eller anden årsag besøger Klosterhallerne, kan man kun glæde sig over, at det er lykkedes at rejse hele 4 haller, et svømmebad og diverse baner omkring anlægget. Lige nord for ligger rideklubbens tidligere baner, som nu benyttes af traktorklubben Fergu&Son og Løgumkloster Civile Hundeførerforening, LcH. Bagved var der flere gange planer om en campingplads, men det kneb med enigheden.
Selve starten med hallen og foreningen Løgum I.F. (L.I.F.) forekom også lidt forsigtig, men alligevel fyldt med optimisme. Det kom klart til udtryk ved det frivillige arbejde, som skabte den første Klosterhal. Forinden L.I.F. blev oprettet, havde Løgumkloster Gymnastikforening i november 1967 indbudt alle idrætsforeninger i det, som få år senere blev Løgumkloster Kommune, til et fællesmøde. På mødet skulle det afklares, hvor mange foreninger ville være med i den ny sammenslutning. Der var tilslutning fra Bjerndrup, Ellum, Løgumkloster og Nr. Løgum.
Den stiftende generalforsamling afholdtes den 10. januar 1968. Når flere små foreninger gik sammen om at skabe bedre forhold for fod- og håndbold, ville det give en bedre udnyttelse af hallens timer. Dertil kom, at kommunen lejede timer i hallen for skolens overbygning.
Foruden fodbold og håndbold var badminton en naturlig aktivitet i hallen. Særligt badminton fik en markant fremgang fra 50 til 110 aktive spillere det første år. Bordtennis kom hurtigt med, og tennis flyttede fra banen ved Ringgade til Klosterhallen i 1971, hvorimod forsøget med volleyball havde længere udsigter til at være en fast sportsgren.
Efter en forsigtig start begyndte de gode resultater at indfinde sig. Spillere, trænere og ledere skulle have lidt tid til at finde rytmen i turneringerne, som samtidig også blev bedre organiseret. For mange foreninger var indendørs sport ret ukendt i 1960´erne.
Håndboldafdelingen oplevede en god tilslutning, og nogle gode resultater var med til at give en endnu større opbakning, så L.I.F. håndbold en periode placerede sig som landets næststørste håndboldklub. Den største var vistnok Løgstør.
De forskellige afdelinger har ligesom fodbold oplevet op- og nedgangsperioder, og der kan være åbenlyse og knap så åbenlyse årsager til disse svingninger, men det vigtige er dog, at medlemmerne kommer ud og rører sig og får nogle sociale kontakter. Gode kontakter og et godt sammenhold bærer ofte over i en nedgangstid.
Af de fire oprindelige foreninger brød nogle spillere fra Ellum i 1975 ud og skabte deres egen fodboldklub. Det kunne tyde på, at ikke alle følte sig tilgodeset i tilstrækkelig grad. Problemet er jo, at ikke alle kan spille på førsteholdet.
Ret hurtigt blev der installeret et lysanlæg, hvor den nuværende opvisningsbane ligger, mens en planlagt grusbane i skoven lige syd for aldrig så dagens lys. I sommeren 2011 etableres i stedet en stor kunststofbane, som placeres ved de tidligere ridebaner og forventes at give optimale træningsforhold, og skabe fornyet interesse omkring fodbold i Løgumkloster og omegn.
I januar 1969 udkom det første nummer af L.I.F. Nyt. Bladet var i særlig grad med til at skabe sammenhold og bygge broer mellem de fire gamle foreninger, hvor de første år oplevedes som en pionertid, og nye stier skulle betrædes. Bladet gav en god mulighed for at følge udviklingen i L.I.F. Her betød det meget for foreningen at få kontakt til forældrene.
I den periode, hvor bladet udkom, lagde de unge redaktører virkelig mange kræfter i at kreere et kontaktblad, som både var indbydende og på samme tid var talerør for det, som rørte sig i de forskellige afdelinger. Væsentlige emner og forhold blev sat til debat. Nogle gange uden den store reaktion, så medlemmerne må have været tilfredse.
For den arbejdskrævende indsats kåredes klubbladet af DDSG&I som det bedste foreningsblad fremstillet hos en bogtrykker. Der gik ikke mange år, før trænerne blev udsat for større pres. I de første år var L.I.F. dominerende blandt klubberne på egnen, men efterhånden som hallerne skød op, fik andre klubber også bedre træningsvilkår, og det kunne mærkes. Derfor blev vi presset til at gøre det endnu bedre.
Af andre opgaver, som krævede stillingtagen, var diskussionen om reklamer på trøjer. Desuden tog det sin tid bare at få indført ens spilledragt, som var en hvid trøje med en grøn stribe og grønne bukser. Reklameproblemet dukkede op adskillige gange i klubbladet med argumenter for og imod, men for 1980 – 1982 var tre hold sponsoreret af tre kendte firmaer i kommunen.
En anden opgave, som reelt udgjorde et problem og vel stadig gør det i næsten alle foreninger, er forældrenes manglende interesse for deres børn. Der forventes ikke fremmøde hver gang et barn deltager i en sportsgren, men blot en villig indstilling til at køre på skift, når behovet er der, og en snak med barnet om dets oplevelser med sporten er meget vigtig. Barnet glæder sig, når forældrene engang imellem deltager.
Med den øgede fritid kom større krav til fritidsaktiviteter. Derfor gav det sig udslag om udvidelser af anlæg ved og af selve hallen. I første omgang blev arealet omkring hallen inddraget. Dernæst kom en mindre haludvidelse med et cafeteria, men det store spørgsmål var fra 1975 en hal II, fordi bordtennis forgik i den gamle skole (nuværende Rådhus). Desuden manglede gymnastikhold plads, og hallens økonomi var god.
Klosterhallens bestyrelse følte dog en vis passivitet fra byrådets side til en overordnet plan for et fritidscenter. Da byrådet endelig tog fat på problemet, var der så stort pres rettet mod at få den nedslidte gymnastiksal udskiftet med en boldsal ved kommuneskolen, at det faldt ud til fordel for en boldsal ved skolen (for øvrigt var der tidligere planlagt to gymnastiksale ved skolen, men resultatet blev en gymnastiksal og en hel hal).
Bestyrelsen tog nu sagen i egen hånd, og endelig i 1978 begyndte opførelsen af en lille Hal II. Med et tilskud fra kommunen og garanti for lån til omklædningsrum og klublokale, hvortil mange frivillige ydede en stor indsats, fik L.I.F. nye muligheder. Nogle år senere besluttede halbestyrelsen at forlænge Hal II, så den fik plads til en håndboldbane. I 1990’erne opstod der fornyet diskussion i kommunen, men denne gang var det af politiske og lokalpatriotiske grunde uenighed om multihallen skulle rumme en håndboldbane, men desværre blev den også afkortet. Før Løgumkloster Kommune indgik i Tønder Kommune satte byrådet et generøst punktum ved at yde tilskud til en flot opvisningshal – hal 4. Ingen andre byer i Sønderjylland kan glæde sig over så mange haller, som Løgumkloster